Bliv en del af Wingmen og få mulighed for at specialiserer dig i Cisco Wireless-teknologier
Er du bidt af trådløs teknologi og har fulgt med siden 802.11 – eller blev du fanget med Wi-Fi 6? Uanset om du i dag arbejder med Wi-Fi 5, 6, 6E, 7 – eller allerede kigger frem mod 8 – så er du måske den, vi leder efter.
Hos os er der plads til både dem, der regner i dBm, og dem, der elsker at optimere radiosignaler.
Vi søger lige nu en netværkskonsulent med fokus på Cisco Wireless, der vil være med til at rådgive, designe, implementere og dokumentere løsninger for vores kunder – og løfte deres trådløse netværk til næste niveau. Du bliver en del af et dedikeret Wireless-team og kommer til at arbejde med hele spektret omkring Cisco Wireless – fra presale og strategi til teknisk eksekvering og finpudsning. Det handler ikke kun om access points, men om at skabe løsninger, der spiller sammen med resten af kundens infrastruktur og forretning.
Hos Wingmen arbejder du sammen med nogle af Danmarks skarpeste specialister – men du behøver ikke være CCIE Wireless fra dag ét.
Vi har et stærkt uddannelsesprogram, der kan bringe dig helt til tops, hvis du har lysten og viljen. Om du sigter mod CCNP eller CCIE er mindre vigtigt – det afgørende er, at du er klar til at lære og udvikle dig.
Vi lever af vores kompetencer, og derfor prioriterer vi både faglig og personlig udvikling højt. Sammen med vores dygtige wireless-konsulenter får du masser af sparring, læring – og ikke mindst airtime.
Vi er hinandens Wingmen – og vi løfter i flok.
Vi tilbyder
- En spændende rolle i et innovativt miljø med mulighed for at præge fremtiden indenfor IT
- Et tæt samarbejde med et passioneret team fra første møde til fuld implementering
- Kæmpe mulighed for faglig og personlig udvikling, også indenfor andre tech spor
- En travl og sjov arbejdsdag med stor vækst og spændende projekter
- En virksomhedskultur, der værdsætter kreativitet, innovation, fællesskab og ikke mindst en god balance i hverdagen
- Potentielle muligheder for at arbejde internationalt grundet et tæt samarbejde med de øvrige selskaber i Springboard Network.
- Hvis du koder, har du alletiders mulighed for at dygtiggøre dig i vores kodecafe under skarp træning af nogle af de bedste udviklere op mod netværk i branchen. Vi har tonsvis af scripts man kan dykke ned i.
- Socialt samvær med boardgames, padel, festilige ture, osv.
Din rolle
Som netværkskonsulent indenfor Cisco Wireless skal du:
- Rådgive vores kunder om wireless, Cisco teknologierne omkring samt designs.
- Tage aktivt del i møder med kundens ansatte omkring fremtidige designs.
- Være sulten på kontinuerlig udvikling og træning indenfor dit fagområde.
- Indgå i et tæt samarbejde med vores projektledere i planlægningen af, hvorledes I sammen indfrier kundens behov og krav.
- Deltage i udarbejdelse af løsningsbeskrivelser indenfor dit kompetenceområde, og brænder du for facilitering, kan du få mulighed for at blive ansvarlig for workshopafvikling med vores kunder.
- Indgå i tæt samarbejde med Cisco
Om dig
Du har både teoretisk og praktisk erfaring med at designe og implementere Cisco Wireless løsninger.
Derudover:
- Cisco Wireless er et af dine kerneområder – og din dybe faglige interesse skinner tydeligt igennem.
- Du har solid erfaring med routing, ISE og beslægtede teknologier i Cisco-universet.
- Du er klar på at hjælpe i Meraki-teamet og er nysgerrig på tværs af teknologier – særligt inden for Wi-Fi.
- Du kan dokumentere og følge projekter til dørs – også når det ligger uden for din primære faglighed.
- Du kommunikerer professionelt og respektfuldt – både på engelsk og dansk, skriftligt og mundtligt.
- Du har erfaring med Visio eller Draw.io til teknisk dokumentation.
- Certificeringer er ikke et krav – vi hjælper dig gerne på vej.
- Du kan sikkerhedsgodkendes til niveauet “Hemmeligt”.
Ansøgning
Har du solid erfaring uden at være ekspert indenfor 802.11 og har du evnen til at analysere samt implementere Cisco wireless løsninger? Så er det nu, du skal træde til!
Har du spørgsmål til rollen eller Wingmen som virksomhed, er du velkommen til at kontakte Team Manager, Kenneth Dalgaard, på mobil +45 30 38 55 55 eller e-mail kda@wingmen.dk.
Tiltrædelse: efter aftale og gerne hurtigst muligt.
Adresse: Vi søger primært kandidater, der kan arbejde fra vores kontor i Søborg, Tobaksvejen 23B, 2. sal, 2860 Søborg. Men skulle den rette kandidat fra andre dele af Danmark dukke op, er vi også åbne over for det. Wingmen Solutions har yderligere to lokationer på hhv. Lyshøjen 2, 1. sal tv. 8520 Lystrup og Stenhuggervej 21, 5230 Odense.
Vi glæder os til at høre fra dig.